Jeg er nyansat leder i et 0-6 års børnehus.
Jeg står foran en opgave med at skabe en ny kultur i et gammelt hus, med en personalegruppe der har mange års fællesskab bag sig.
Nye tanker skal tænkes, og de gamle frakker personalet har gået med i mange år skal så at sige vendes eller smides ud.
Fagprofessionalismen skal sættes i højsædet, og alle skal tage ansvaret for at pædagogen anno 2020 skal arbejde udfra evidens og højkvalitetsperspektivet.
Rejsen skal bevæge sig fra Hvem vi er – til Hvad vi kan og Gør.
Som et skridt på vejen til at nå disse mål, har jeg haft god støtte i Susanne fra Opvind-HR.
Susanne faciliterede vores pædagogiske dag, og via hendes velovervejede miks af leg og alvor lykkedes det at få personalets øjne åbnet for at se nye muligheder.
Susannes indspark skal hjælpe mig i min videre ledelsesopgave, med at bringe mit team op i det gear, der får os til at forstå såvel vores indflydelsesfelt som vores kerneopgave.
Tak, Susanne, for gode input, for din varme måde at gå til opgaven og til os på, og for at kunne gennemskue ud af vores korte fælles afsæt, hvad der var på spil og hvad der kunne sende lige præcis mig og mit team i den rigtige retning.
Jeg vil varmt anbefale Opvind-HR.
Opvind-HR har stået for et forløb, hvor opgaven var – sammen med mig som områdeleder – at strukturere og udarbejde en proces med 8
pædagogiske ledere, som skulle fusionere og blive et team.
Opgaven var at rammesætte forløbet med retning mod, at vi kunne udvikle os til et effektivt ledelsesteam. Susanne, Simon og jeg har undervejs lagt stien, vi går på, så afsættet hele tiden har været autentisk og genkendeligt for teamet og vores fælles proces.
Forløbet har kun varet 3,5 måned. Vi har flyttet os fra et være et nyt team med 9 individuelle ledere til nu at være på vej mod at blive et effektivt team, der mestrer at løse opgaver fælles, og på en måde der opkvalificerer både løsningen for organisationen, for teamet og for den enkelte leder.
Opvind-HR har været rigtig dygtige til at strukturere forløbet både før, under og efter vores møder, de har inddraget gode illustrative metoder og teoretisk viden. Desuden har Susanne og Simon været yderst fleksible og rare at samarbejde med, hvilket alt sammen har bidraget til at vi er nået meget langt i vores udvikling hen imod at blive et effektivt team.
Jeg kan meget anbefale Opvind-HR til organisationsudvikling generelt.